Om os
Bag hammer racing står Laura & Jeppe M. Hammer. Vi er startet op med avl af engelsk fuldblod i 2023.
Historien bag
“Når man har fået galopsporten ind med modermælken, er den ikke så let at slippe.”
I 2022 tog vi springet ind i den danske galopsport, eller rettere tilbage i den. Men det startede længe inden da…
Jeg(Laura) er født og opvokset ind i en hestefamilie, der gennem hele min opvækst har avlet og trænet fuldblods arabere til galop. Mine forældre Sonja og Per var med til at starte den danske araber galop op i sin spæde begyndelse, og igennem hele min opvækst har dette været langt mere end en hobby for dem, deres engagement var med til at araber galoppen gennem en årrække blomstrede i Danmark. De vandt utallige sejre med deres egen avlede og trænede heste, og Sonja red i flere år også som amatørrytter.
De havde i 1997 deres største triumf med Kabir, der det år vandt 5 løb, heriblandt det største danske løb for araberheste i Danmark. Kabir nåede i hele sin karriere at løbe over 200.000 kr. ind, dette var i slutningen af 90’erne en ret stor bedrift for en araber hest.
Jeg havde min egen debut i pony galoppen med min pony Ups, han var et resultat af en flygtig affære, min shetlands/welsh pony havde med en af araber hingste åringerne, deraf også navnet. Ikke længe efter begyndte jeg at ride med ud og træne araberne sammen med min mor. Efter at araber galoppen mistede momentum i Danmark, valgte jeg at holde fast i mine araberheste og har haft nogle år i distance sporten med flere forskellige heste. Der er i mellemtiden også blevet taget en uddannelse og stiftet familie, så tiden til at kaste sig ind i galopsporten var der i en årrække ikke, men når man først engang har oplevet stemning og adrenalinet, er det svært at ligge på hylden, hvilket førte til at vi tog springet og investerede i en galopper igen. Siden den beslutning blev taget har vi også erhvervet os et par avlshopper, som i 2025 giver os vores første årgang af eget opdræt. Derved er det nu hele familen der igen er involveret i den Danske Galopsport.
Heste bestanden består altså primært af fuldblod, men dog med en enkel arabervallak, et par ponyer og nogle opstaldede heste.